Roskilde Festival Gruppen

Vi fremmer forandring gennem fællesskaber, kunst og kreativitet året rundt.

SCROLL NED

Content creator til Roskilde Festival Gruppen

Kan du skabe historier, der samler unge om musik, fællesskab og engagement? Vi leder efter en handlekraftig og struktureret content creator, der kan udvikle og producere indhold til især TikTok.

Du får ansvaret for at skabe indhold til og med vores unge følgere. Dit mål er at styrke engagementet og kendskabet til vores festival og almennyttige virke.

Du arbejder selvstændigt med hele processen fra idé til optagelse, redigering og publicering.

Dine primære ansvarsområder:

  • Udvikle strategisk retning og indholdsformater i samarbejde med SoMe-redaktionen
  • Udvikle og producere indhold til primært TikTok skabt med og til unge
  • Bidrage til produktion af indhold til andre kanaler sammen med SoMe-redaktion
  • Løbende evaluering af content- og kanal-performance

Vi forventer, at relevante kandidater har de fleste af nedenstående kompetencer:

  • Erfaring med at udvikle og producere indhold til TikTok – gerne optaget på mobilen med simple, effektive greb. Det er en fordel med kendskab til avanceret optageudstyr, men ikke et krav
  • Er tryg ved at være foran kameraet, når det giver mening
    Stærk fornemmelse for storytelling og udvikling af formater samt en god forståelse for, hvad der fungerer på TikTok
  • Stort kendskab til unges brug af sociale medier
    Gode mundtlige og skriftlige kommunikationsevner på dansk og engelsk
  • Strategi- og brandforståelse og evne til at eksekvere på baggrund af den
  • Relevant uddannelse i forhold til content produktion er et plus, men ikke et krav
  • Kørekort så du kan komme ud og lave indhold med vores deltagere.

Du bliver en del af vores Salg & Marketing-team på 7-10 medarbejdere. Vi er en del af en organisation med 2000 dedikerede frivillige, der er med året rundt.

Når sommeren nærmer sig, vokser vi til et af landets største fællesskaber med 27.000 frivillige under festivalen. Det forudsætter, at du er klar til et alsidigt job med både tillid og ansvar, hvor du aktivt og selvstændigt driver opgaverne fremad.

Vi er en fleksibel arbejdsplads med et kreativt, skægt og udfordrende arbejdsmiljø med dygtige og engagerede mennesker.

Send din ansøgning på maksimalt en side, et kort fokuseret CV og konkrete eksempler på indhold, som du selv har lavet, til ans.sm@roskilde-festival.dk.

Ansøgninger uden eksempler på eget indhold bliver ikke taget i betragtning.

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Stillingen er på fuld tid.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive en besked til salgs- og marketingchef Mads Mikkelsen på 26 18 01 29.

Om Roskilde Festival Gruppen

Roskilde Festival Gruppen er betegnelsen for den samlede almennyttige virksomhed, der er opstået i miljøet omkring Roskilde Festival. 

Vi skaber levende kulturoplevelser, udforsker nye kreative løsninger og bidrager med viden og rådgivning med det formål at inspirere og fremme positive forandringer i omverdenen. 

Vi holder til i Musicon-bydelen i Roskilde, der ligger halvvejs mellem stationen og festivalpladsen. Hverdagen er kendetegnet ved fleksibilitet, humor, dedikation og samarbejde på tværs. 

Alle vores aktiviteter drives af målet om at støtte humanitært og velgørende arbejde til gavn for børn og unge.